Da sønderjyderne fik deres danske konge igen. (Danmarkshistoriens mest berømte ridetur).
Kongeaamuseet udstiller Genforeningen.
Vi tabte den famøse krig i 1864 og mistede området mellem Kongeåen og Elben. Hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Et mindre område – de 8 sogne blev byttet med nogle kongerigske enklaver i Slesvig og fik lov til at komme under dansk administration.
De dansksindede i det mistede område kæmpede og kæmpede for at få flyttet den danske grænse flyttet syd på igen. Tyskland tabte 1. verdenskrig, hvor mange dansksindede sønderjyder mistede livet og mange fik skade på sjæl og legeme. Den gav en mulighed for at få flyttet grænsen længere mod syd. En folkeafstemning blev afholdt 10. februar 1920, hvilket ifølge fredstraktaten betød, at området mellem Kongeåen og den nuværende grænse til Tyskland igen skulle være dansk.
Efter mange forberedelser underskrev Kong Christian X en traktat om Genforeningen den 9. juli 1920 , hvorefter han sejlede med Kongeskibet til Kolding for så den næste dag at ride ind i det genvundne land den 10. juli.
Kongeaamuseet, der jo er museum for den gamle Kongeågrænse, vil naturligvis behandle begivenheden.
Allerede 9. januar åbner en udstilling på museet i Jernbanegade 7 i Vamdrup med titlen:
Da sønderjyderne fik deres danske konge igen
(Danmarkshistoriens mest berømte ridetur)
Udstillingen vil med fortællinger og billeder vise begivenheden på plancher. Den 9. januar kl. 14.00 vil arrangøren af udstillingen, historikeren Per Bomholt, supplere med et foredrag om emnet. Der er fremstillet så mange plancher, at vi i perioden 9. januar – ca. 1. maj vil vise dele af udstillingen i Arena Syd i Vamdrup, hvor der er adgang fra kl. 07.00 – 20.00 hver dag. Så kan man samtidig beundre den moderne Idræts- og svømmehal.
Senere på året – den 2. maj – åbnes på selve museet hele 2 udstillinger. Den ene omhandler Grænsegendarmeriet, som bevogtede Kongeågrænsen og som blev flyttet til den nuværende grænse i 1920. Den anden udstilling vil handle om implementeringen af grænseflytningen. Der er så mange praktiske detaljer som skal planlægges og gennemføres. Jernbaner, Postvæsen, lovgivning, skoleundervisning, vejvæsen, telefonvæsen, betalingsmidler. Det koster arbejdskraft, det er dyrt – har man råd? Danmark var i 1920 et fattigt land. Der er nok at tage fat på.
Flere detaljer på hjemmesiden eller på facebook i løbet af foråret. Nærmere information – ring til museet 75581973 eller 75581294 uden for åbningstiderne.