/Grænsen.JPG
                                                                                                    Historien om Kongeågrænsen
Da Danmarks krig mod Prøjsen/Østrig sluttede i 1864 med et ydmygende nederlag blev den nye grænse mellem Danmark og Prøjsen flyttet et godt stykke nordpå. Vi måtte aflevere cirka en tredjedel af vort samlede areal i form af, at hele hertugdømmet Slesvig samt Holsten kom under prøjsisk overherredømme. Grænsen blev kaldt "Kongeågrænsen" men fulgte kun Kongeåen mellem Vamdrup og Villebøl. I øst kom grænsen til at gå syd om de tidligere kongerigske enklaver (sognene Vonsild, Taps, Stenderup, Dalby, Bjert, Vejstrup, Hejls og Ødis) mens den i vest blev trukket syd om den kongerigske enklave Ribe og men derved sikrede Ribe købstad et passende handelsopland.
Langs grænsen blev opstillet træpæle på dansk og prøjsisk side. De fleste af disse blev senere udskiftet med de grænsesten, som stadig kan genfindes i området omkring grænsen, ikke nødvendigvis på selve grænsen, idet de forhadte grænsesten blev fjernet fra deres oprindelige plads ved Genforeningen 1920.
Kongeaamuseet har specialiseret sig i fortælle historien og historierne omkring Kongeågrænsen. I øjeblikket er udstillet en samling fotografier og postkort, som viser situationer fra samtlige grænseovergange.
Samtidig vises en specie samling billeder fra såvel tysk som dansk side af grænseovergangen mellem Vamdrup og Skodborg.
 

 
/B1728.JPG
                                                                                                      Grænsejernbanegården i Vamdrup.
Før krigen i 1864 havde den danske regering vedtaget at bygge en jernbanelinje mellem Slesvig og Fredericia for at forbinde jernbanenettet i Slesvig-Holsten med det jernbanenet, man havde planer om at bygge i resten af Danmark og hvoraf nogle strækninger allerede var færdige. Byggeriet blev i første omgang financieret af entreprenøren, Petoe og Brassey fordi den danske stat fattedes penge .
 Byggeret blev afbrudt af krigen. Da var strækningen Flensborg-Vojens færdig. Efter fredsslutningen fortsattes nordpå. og efter forhandlinger mellem Prøjsen og Danmark blev man enige om at den kommende grænsebanegård skulle bygges i Vamdrup og at man skulle have såvel en dansk som en prøjsisk afdeling på samme område af hensyn til udveksling af gods og passagerer, som begge  skulle toldbehandles. Da jernbanen var indviet flyttedes eksporten af heste og kvæg fra Oksevejen til den nye jernbane.

Modeljernbanen
Facts
                                                        - bygget efter originale sporplaner fra DSB og tegninger og fotos af bygninger
                                                        - den største danske modeljernbane, som viser en virkelig jernbanestation
                                                        - viser banegården som den så ud i 1920
                                                        - i omsætning Danmarks fjerdestørste banegård
                                                       - nok Danmarks mest gennemfotograferede banegård – fotograf Sørensen og Rentzmann
                                                       - bygget af Anna-Christina von Bauditz
                                                       - 3 privatpersoner påtog sig at sørge for finansieringen
                                                       - husene bygget af pensionister
                                                       - anlægget er Edb-styret
                                                      - alt i målestok forholdet 1:87 (H-nul)
                                                      - baneanlægget vedligeholdes i dag af lokal Jernbaneklub

Statsgrænsen ”Kongeågrænsen” 1864-1920
Efter det forsmædelige nederlag til Prøjsen/Østrig i 1864 blev grænsen flyttet fra Elben til et forløb der svarer til det som fremgår af kortene på plancherne, der viser de forskellige grænseovergange, så man bliver i stand til at begive sig ud i naturen og besigtige de bygninger, som stadig er bevaret nu næsten 100 år efter grænsens flytning.
 
 /Station-1.JPG
Toldbehandling på grænsestationen i Vamdrup.
Alle passagerer skulle gennem tolden ved indrejse til Danmark eller Tyskland.
Selvom den egentlige grænse lå ca. 4 km længere sydpå, havde man valgt
stationen i Vamdrup til selve toldbehandlingen.
Drengen forrest i billedet er den senere pantefoged i Vamdrup,
Laurits Mikkelsen,søn af sergent Mikkelsen. Datering:  ca. 1905

 /Station-2.JPG
 
Billedet kan være et "sidste dags foto" af dansk og tysk personale samlet på Vamdrup Station,
da man kan se, at grænsegitteret er fjernet. ca. 1915
På billedet ses 102 personer, hvilket fortæller noget om den betydning stationen havde for byen.